Dansk Fjernvarme

Låneregler gør fjernkøling umulig

11. november 2009 | 2009

Låneregler gør fjernkøling umulig

Hvis en kommune vil investere i fjernkøling for at skære ned på el til aircondition, så belaster det lånerammen. Sådan er det ikke for andre energiteknologier, skriver Ingeniøren.


Dermed misser Danmark en oplagt mulighed for at få klimavenlig køling til eksempelvis de store kontorhuse med prangende glasfacader, som de senere år er skudt op i stor stil. Fjernkøling er nemlig ikke for alvor slået igennem i Danmark på grund af de økonomiske hindringer.


”Fjernkøling har beviseligt samfundsøkonomiske fordele,” siger direktør for DBDH Jes B. Christiansen.


”Danmark er bedst i verden til fjernvarme og i virkeligheden også til fjernkøling. Det er bare svært at fortælle ude i verden, når vi ikke kan finde ud at lave det i Danmark,” siger Jes B. Christiansen.


DBDH har forelagt sagen for Folketingets Energipolitiske Udvalg.