Hvis ikke verdens ledere hurtigt får sat en stopper for stigningen i udledningen af drivhusgasser, vil det få endnu værre konsekvenser end hidtil frygtet. Sådan lyder budskabet fra en række forskere i den rapport, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i går præsenterede i Bruxelles forud for EU-topmødet, hvor klimaet endnu engang er på dagsordenen.
Det skriver Jyllands Posten.
Professor John Schellnhuber, leder af Potsdam Klimainstituttet, kalder det »dumdristigt« at vente med at handle. Hvis man venter til 2020, kan man ligeså godt lade være, mener han.