Dansk Fjernvarme

Individuelle solfangere med oppustede besparelser

4. december 2009 | 2009

Individuelle solfangere med oppustede besparelser

Forbrugerrådet kritiserer Klima- og energiministeriet for at pynte på besparelsesmulighederne ved individuelle solfangere. De er ikke en økonomisk solstrålehistorie. Tvært imod vil en solfanger kun i ganske få tilfælde tjene sig hjem, viser beregninger, skriver Jyllands Posten.


”Ifølge vores beregninger får man aldrig nogensinde tjent de penge hjem, som en solfanger koster. Holder anlægget i 20 år, får man ikke forrentet sin investering, før anlægget er slidt ned og skal skiftes ud,” siger testchef Henrik Teglgaard Lund fra Forbrugerrådets blad Tænk.


I fjernvarmen har man til gengæld set solstrålehistorien fra solvarmeanlæggene, som i stor stil skyder rundt i landet. Storskala solanlæg giver nemlig rigtig gode resultater.