Hedensted Kommune har vedtaget at give en rabat på 25.000 kroner til byggegrunde, hvis ejerne bygger huse i lavenergiklasse 1. Det skriver Dknyt.
”At bygge lavenergiklasse 1 bliver et lovkrav fra 2015, men i Hedensted vil vi gerne lidt hurtigere i gang. Vi håber rabatten på 25.000 kroner kan være den berømte prik over i’et, der gør, at man vælger at bygge et lavenergihus,” siger borgmester Jørn Juhl Nielsen.
Ideen om at bygge energioptilmalt er grundlæggende god, men der skal tænkes videre end på matrikelniveau. Hedensted Kommune er hjemkommune for en række fjernvarmeværker, der blandt har flis og overskudsvarme som opvarmning. Tilmed arbejder man på et stort sol-projekt i Tørring.
Traditionelt bliver den nødvendige opvarmning til lavenergiklassehus klasse 1 leveret fra varmepumper. Dermed vil samlet set få ødelagt CO2-regnskabet, da det udhuler den kollektive fjernvarmeforsyning – og bruger strøm til at lave varme og varmt vand i klasse 1-husene. Det fremgår ikke, om Hedensted Kommune har tænkt så langt i sit regnestykke.