Efter mange år i ubemærkethed er geotermi på vej mod et gennembrud. I Danmark er to nye varmeanlæg på vej, og internationalt satses der på at gøre varme fra Jordens indre bredt anvendelig. Det skriver Ingeniøren.
Energimæssigt er jorden en kæmpe drinkbowle, og flere og flere stikker nu sugerør i den. Fra 1985 til 2005 fordobledes den installerede kapacitet for geotermiske anlæg således fra 4 til 8 GW. Væksten har særligt været i Island, Tyrkiet og USA, hvor vulkansk aktivitet i undergrunden betyder, at varmen er rigelig og billig at udnytte.
Men efter at EU og den danske regering har skruet op for ambitionerne om at få en CO2-neutral energiforsyning, er der nu kommet gang i området igen. I Sønderborg arbejder Dong og den lokale forsyning sammen om et projekt, hvor der allerede skal prøvebores næste år, og i Viborg vurderer den lokale fjernvarmeforsyning i øjeblikket et geotermiprojekt , der blandt andet bygger på en af de boringer, som Dansk Undergrundskonsortium gennemførte, da de forgæves ledte efter olie i 1976 .
Men de to anlæg er kun begyndelsen af en bølge, tror markedschef Anders Dyrelund fra Rambøll, der sammen med professor Henrik Lund fra Alborg Universitet var hovedforfatter på rapporten Varmeplan Danmark.
»Frem mod 2025 vil vi måske se 10-12 nye anlæg udover de fire, der enten eksisterer eller er på vej i dag.«
Energistyrelsen har udpeget 14 områder, hvor der oplagt kan bruges geotermi i den fremtidige varmeforsyning.
Selv om det som tommelfingerregel kun er fem procent af geotermiprojekterne, der slår fejl, så er risikoen for dem, der går galt, så voldsom, at den reelt hindrer en stor udnyttelse af geotermi i Danmark, mener cand. polit Mads Keller fra brancheforeningen Dansk Fjernvarme.
»En boring kan let koste fem-ti mio. kr. Og det er der ikke mange fjernvarmeværker, der kan tåle at miste, fordi vi på grund af lovgivningen ikke må lægge penge til side.«
Derfor foreslår Dansk Fjernvarme, at staten enten alene eller sammen med private opretter en forsikringsordning, så de individuelle værker ikke skal løbe risikoen selv.