Dansk Fjernvarme

Fra brint til metanol

20. august 2009 | 2009

Fra brint til metanol

Økonomiudvalget i Lolland Kommune skal torsdag tage stilling til om der skal iværksættes et nyt energitiltag på Lolland. Det skriver Lolland-Falster Folketidende.


Det bliver i så fald en videreudvikling af brintforsøget i Vestenskov.

Brint er en anvendelig energikilde i landsbyer af en vis størrelse, idet der kræves et produktionsanlæg og et ledningsnet til fordeling af energien til hvert hus.


Men de samme mikrokraftvarmeanlæg, som er opsat i forsøgshusene i Vestenskov, kan også drives med metanol, og det gør dem interessante for enkeltejendomme i det åbne land.

Der foreligger nu en ideskitse til et forsøg -ligeledes i Vestenskov -med afprøvning af metanoldrevne mikrokraftvarmeanlæg.