Fjernvarmefolk samlet i Aalborg
Rundt regnet hver femte fjernvarmemand fra hele landet er i disse dage samlet i Aalborg, hvor Dansk Fjernvarmes Landsmøde afvikles i Aalborg Kongres & Kultur Center. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.
1700 deltager i landsmødet, og det er rekord, hvilket også gælder udstillerne, som der i år er 89 af. Landsmødet markeres i byen blandt andet ved, at der uddeles isskrabere til brug for bilruder i den kommende kolde tid.
Landsmødet slutter fredag.