Danske virksomheder og videns-institutioner samler kræfterne for at sætte turbo på den danske eksport af fjernvarmeløsninger. Det skriver Børsen Klima om det nye Fjernvarmens Udviklingscenter.
”Fjernvarmebranchen er kommet utroligt langt på isolerede præstationer, men hvis vi skal videre, skal det ske samlet, og det skal udviklingscentret sikre. Det vil smitte af på mulighederne for at udvikle nye løsninger og afsætte vore løsninger i andre lande, hvor det kan være værdifuldt at komme ud med hele koncepter i stedet for enkeltteknologier,” siger Anders Hanberg Sørensen.
Han er rektor for Maskinmesterskolen i Århus og samtidig nyvalgt formand for Fjernvarmens Udviklingscenter.