Sustainable City, bæredygtig by, er navnet på en bydel i Malmø som er både selvforsynende og CO2-neutral. Som en central del af bydelen sørger fjernvarmen for at fordele og udnytte energien, det skriver Børsen.
Solcellerne på tagene af penthouselejlighederne fungerer som mønstrede markiser, der kan køres ind og ud efter behov. Solfangere er monteret på nøgne husfacader bidrager til udsmykningen og leverer varme til fjernvarmenettet.
Ifølge avisen pumpes havvand opvarmet af solen ind i fjernvarmenettet om vinteren og når vandet er afkølet pumpes det ind i kølesystemet, hvorefter det lagres på mellem 40 og 70 meters dybde og bruges i klimaanlæggene om sommeren. Efter at være blevet genopvarmet på turen gennem klimaanlæggene kan vandet igen anvendes i fjernvarmesystemet.
Bydelen stammer fra årtusindskiftet og blev bygget af Malmø Kommune med støtte fra den svenske stat og i samarbejde med energiselskabet E.ON.