Dansk Fjernvarme

Fjernvarme lever skjult

20. august 2009 | 2009

Fjernvarme lever skjult

COWI har for DBDH (Danish Board of District Heating) og FIF Marketing (Fjernvarmens Informationsfond) udarbejdet en rapport, som understreger fjernvarmens fordele. Baggrunden er en del uvidenhed blandt danskerne om fjernvarme, nogen taler ligefrem om, at fjernvarme er en velbevaret hemmelighed, men det skal der nu laves om på med rapporten Fjernvarmeindustrien 2008. Det skriver Licitationen.


Forfatteren til rapporten er projektleder i COWI Martin Bruhn Petersen, der selv mener, at fjernvarme har et imageproblem:


-Fjernvarme kan ikke ses. Det er usexet, og selv om 60 procent af de danske husstande har fjernvarme, ved de færreste, hvorfra og hvordan de får det. Her har eksempelvis vindenergien det meget lettere med store vindmøller, siger Martin Bruhn Petersen.


Klima- og energiminister Connie Hedegaard har flere gange peget på, at Danmarks CO2-emissioner ville havde været betydeligt højere i dag uden fjern- og kraftvarme.