Borgerne i Ørslev på Midtsjælland har mistet tilliden til fjernvarmeselskabet E.ON og melder sig ud på stribe for at slippe for skyhøje varmeregninger. Det skriver Sjællandkse Medier.
I Faxe Kommune er direktør Thomas Eriksen heller ikke tilfreds med tingenes tilstand i Ørslev og Terslev. Kommunen lægger nu pres på blandt andet Energitilsynet.
- Det vi gerne vil, er at priserne for fjernvarme, bliver det samme som på olie og gas i resten af Danmark. Faxe Kommune har selv mærket de enorme varmeregninger E.ON har sendt:- Vi er jo selv kunder i Terslev på nogle kommunale institutioner, så der kan man selvfølgelig mærke at priserne stiger, og derfor bliver udgiften for os jo også tilsvarende højere, siger direktøren i Faxe Kommune, Thomas Eriksen.