Klimavirksomheder venter fortsat øget efterspørgsel, også selv om klimatopmødet i København munder ud i en ikke bindende klimaaftale. Det skriver Børsen.
”For os er plan B identisk med plan A - forstået på den måde, at vores satsning og fokusering vil være uændret i tillid til, at politikere vil vise ansvarlighed og lave en aftale. Og hvis den ikke kommer nu, så kommer den måske om et år,” siger koncernchef Carsten Bjerg fra Grundfos.