Dansk Fjernvarme

Energistyrelsen afviser Concitos CO2-påstand om Danmark misser Kyoto-mål

10. februar 2009 | 2009

Energistyrelsen afviser Concitos CO2-påstand om Danmark misser Kyoto-mål

Energistyrelsen afviser gårsdagens rapport og hårde kritik fra den grønne tænketank CONCITO og konsulentfirmaet Pöyry, som advarer kraftigt om, at Danmark ikke kan nå sine mål for CO2-reduktion i henhold til Kyoto-aftalen.

”Energistyrelsens seneste fremskrivning viser, at det danske Kyoto-mål vil blive opfyldt med de initiativer, der allerede er besluttet”, siger vicedirektør Kristian Møller.

Der udestår dog en opdatering på fremskrivning af andre gasser end CO2. Kristian Møller understreger, at "som med alle fremskrivninger er der et element af usikkerhed. Men energiforbruget i 2007 blev lavere end forudset, så der er ikke noget, der tyder på, at Energistyrelsens vurdering er for optimistisk".