Dansk Fjernvarme

Energistyrelsen: Myndighedssamarbejde vanskeliggør svindel med kvoter

2. december 2009 | 2009

Energistyrelsen: Myndighedssamarbejde vanskeliggør svindel med kvoter

Ekstrabladet skrev tirsdag, at Danmark er et paradis for klimasvindlere. Men det er en påstand, som hverken SKAT eller Energistyrelsen kender noget til. Det skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse.

Energistyrelsens kvoteregister følger EU´s regler for oprettelse af konti i registeret. SKAT og Energistyrelsen har derudover et tæt samarbejde omkring udveksling af oplysninger fra kvoteregisteret, som øger muligheden for at opdage mistænkelige transaktioner. Det er kun enkelte andre landes skattemyndigheder, der har en lignende adgang i forhold til deres landes registre.