Dansk Fjernvarme

Energiselskab vil sænke høj varmepris

20. august 2009 | 2009

Energiselskab vil sænke høj varmepris

Verdens næststørste energiselskab, tyske E. ON, kaster nu håndklædet i ringen efter usædvanlig hård kritik fra Energitilsynet og Klima og Energiminister Connie Hedegaard (K). Det skriver Berlingske Tidende.


I fremtiden er det slut med, at forbrugere skal betale høje regninger for fjernvarme fra en række af E. ONs små kraftvarmeværker på Sjælland.



»Vi er ikke interesserede i at give forbrugerne varmepriser, der cykler op og ned.

Energitilsynet har sagt, at en 50 procents stigning over et år er urimeligt. Derfor har vi søgt tilsynet om at fase højere priser ind over en årrække for at få dækning af bl.a. høje råvarepriser på gas. Vores prisstigninger kan fremover spredes ud over en periode på måske op til fem år,« siger business manager Henrik Rasmussen, der er chef for koncernens varmeforretning i Danmark.



Energitilsynets opgave er med baggrund i varmeforsyningsloven at gribe ind over for urimelige forbrugerpriser. Energitilsynet har grebet ind på baggrund klager fra omkring 80 forbrugere.