En stribe danske boliger fra 60’erne og 70’erne har ikke umiddelbart udsigt til rentable energirenoveringer. Det kan simpelthen ikke betale sig for folk at energioptimere deres bolig, har Dansk Byggeri beregnet. Det skriver Børsen Klima.
Der er ellers tale om huse, som man hidtil har anset for at rumme stort potentiale for energioptimering.
Dansk Byggeri er bekymret for resultatet af beregningerne, for konsekvensen er, at der ikke bliver isoleret eller sat nye vinduer i. Og det betyder, at der ikke opdyrkes et marked for arbejde til Dansk Byggeris medlemmer.