Dansk Fjernvarme

Eksperter kræver energi til energirenoveringer

19. februar 2009 | 2009

Eksperter kræver energi til energirenoveringer

Eksperter opfordrer nu regeringen til, at der skal tilføres energi til ideen om at indføre skrappe krav om energirenovering af danske boliger og ejendomme. Det skriver Berlingske Tidende.

Danmark glimrer ved at gøre absolut intet, peger eksperterne på.

"En kraftig stramning af bygningsreglementet kombineret med støtte til energibesparelser vil løse klimaproblemerne og gøre energieffektive løsninger til en god forretning. Samtidig vil det gavne internationale danske virksomheder som Rockwool, Velux, Danfoss, pumpekoncernen Grundfoss og producenten af fjernvarmerør, Logstor," siger professor Svend Svendsen fra Institut for Byggeri og Anlæg på Danmarks Tekniske Universitet, DTU.