Den nye energispareportal skal være med til at sparke gang i et milliard-marked for energirenovering. Det skriver Børsen.
Klima- og energiministeriet har etableret samarbejde med en række erhvervspartnere omkring projektet. Blandt andet Realkredit Danmark.
”Der er en række håndfaste besparelser, som boligejerne med fordel kan hente. Og for os giver det mening at finansiere forbedring af boligen,” siger cheføkonom Elisabeth Toftmann Asmussen fra Realkredit Danmark.
Det bemærkes, at fjernvarmekunder generelt har mindre grund til at lede efter forbedringerne end folk med huse fra 70’erne, som endnu ikke er efterisoleret og stadig har oliefyr, elovne eller naturgas. De kan ved at skifte til varmepumpe spare 14 kroner om dagen – cirka 5000 kroner om året.