Dansk Fjernvarme

CO2-frås i Dublin og miljø i Oslo

21. december 2009 | 2009

CO2-frås i Dublin og miljø i Oslo

En række byer, har reduceret udslippet af de miljøfarlige klimagasser, herunder CO2, indført mere vedvarende energi med produktion af el og genanvender meget affald, skriver Berlingske Tidende.

De omtaler rapporten »European Green City Index« om store europæiske byers miljøpåvirkning. En rapport, som erhvervsmagasinet The Economists ekspert- og analyseafdeling har lavet i samarbejde med verdens største grønne industrikoncern, tyske Siemens.


De nordiske byer dominerer i det endelige resultat. Blandt rapportens 30 undersøgte byer, der samlet set er længst fremme på miljøfronten, er København nummer ét.

Rapporten fremhæver bl.a., at danske bygninger er blandt verdens mest energieffektive, til trods for deres høje alder. Energiforbruget er det laveste blandt de 30 europæiske byer. Med til forklaringen på det lave energiforbrug er, at næsten alle bygninger i Danmarks hovedstad bliver forsynet med fjernvarme.