Fjernvarmeværker, som er hårdt ramt af høje priser til forbrugerne, har behov for at optimere driften, så varmeprisen kan reduceres.
Det budskab forklarer teknisk konsulent fra Dansk Fjernvarme Mogens H. Nielsen til Ingeniøren.
Der er typisk tale om små værker, hvor driften er vanskelig og ikke kan gøre nytte af stordriftsfordele. Disse værker har forholdsvis store faste bidrag, men omvendt vil det ikke hjælpe at gøre prisen totalt variabel. Kunderne vil under alle omstændigheder skulle dække omkostningerne til varmeproduktionen.