Familien Hansen, Britta og Kurt, i Vestenskov på Lolland bød i går Dronning Margrethe velkommen til deres hjem. Verdens første brint-hjem. Det skriver Politiken.
Familien har taget verdens første brintanlæg i brug og snart kobles yderligere fem andre familier på anlægget, og næste kobles yderligere 30-35 husstande på. I hvert hus installeres et brændselscelle-modul, som ved hjælp af brint producerer el og varme. På den måde er der skabt CO2-neutral energi, som tilmed kan lagre strøm fra vindmøller.
Familien Hansen er i øvrigt vant til stor interesse for netop deres bolig. De har således haft talrige besøg fra både Island, Chile og naturligvis fra Danmark. Det er dog første gang, at Dronningen og Prinsen kiggede forbi den lille by på Lolland.