Klima- og miljøpolitikken var det helt centrale emne på Venstres netop overstående landsmøde i Herning. Regeringspartiet og statsministeren lancerede en fremtidsvision for området, kaldet ”Grøn vækst”.
Berlingske Tidende fremhæver på forsiden af dagens avis, at statsminister Anders Fogh Rasmussen som en del af visionen har konkrete planer om at indføre et grønt skattefradrag til danskere, der opfører sig miljøvenligt.
- Man kunne overveje sociale grønne afgifter med bundfradrag, således at for eksempel lavt vand-, varme og elforbrug bliver beskattet mildere end højt forbrug. Eller der kunne indføres et særligt grønt personfradrag eller tilskud til at kompensere de lave indkomster for højere energiafgifter, sagde Anders Fogh Rasmussen, da han fremlagde den nye grønne vision.
Skatteminister, Christian Jensen, arbejder sideløbende med en model for at indføre en ny topskat på luksuspræget el- og varndforbrug.
Læs mere om Venstres ”Grøn Vækst”-vision her.