Tomme gasfelter gør Danmark afhængig af Rusland
Når de danske gasfelter i Nordsøen i 2015 løber tør, så bliver Danmark afhængig af Rusland. Det skriver Ingeniøren.
Denne kortsigtede horisont for, hvornår naturgasforsyningerne er brugt op, får seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Svend Aage Christensen til at udtrykke sig meget klart:
- For Danmark kan det bilve en smertefuld omstillingsproces i form af højere gaspriser, siger han.
Dansk Fjernvarme har for nyligt fået udarbejdet rapporten Varmeplan Danmark, der anviser nogle svar på, hvordan denne problematik kan løses. I al sin enkelthed går det ud på at udvide det eksisterende fjernvarme-net og sikre flere borgere mulighed for fjernvarme produceret på vedvarende energi.