Danmark og de fire øvrige lande der grænser op til Nordpolen er blevet enige om, at spille efter de gældende internationale regler når det gælder tvivl om grænsedragninger. Det skriver Berlingske Tidende.
Ejerskabet til området omkring Nordpolen er særdeles ombejlet fordi det forventes at der netop her findes et af de sidste tilbageværende rigtig store felter med naturgas og olie. Nogle skøn siger, at op imod en fjerdedel af verdens endnu ikke opdagede ressourcer findes i dette område af verden.
Norge, Rusland, USA, Canada og Danmark har efter et topmøde i den vestgrønlandske by, Ililissat, underskrevet et slutdokument hvor landene blandt andet refererer direkte til FN’s Havretskommission som et vigtigt instrument til løsningen af striden. De fem lande er også enige om, at beskytte naturen og den oprindelige befolkning i Arktis samt at hjælpes om eventuelle fremtidige redningsaktioner i området.