Dansk Fjernvarme

Risø vil lave vindmøllevinger af bambus

8. oktober 2008 | 2008

Risø vil lave vindmøllevinger af bambus

Klimavenlige vindmøllevinger produceret af bambus. Sådan lyder målsætningen for et arbejde, som Risø har sat i gang sammen med den kinesiske skovstyrelse ICBR. Det skriver Børsen Klima.


Målsætningen er, at man skal kunne fremstille vinger, der er over 30 meter lange og samtidig stærke nok til at holde til trykket fra kraftig blæst.


Bambus er et materiale, som bruges i vid udstrækning i byggeri i Kina. Og så er det et materiale, der vokser med 30-40 meter på blot seks år.


Vestas bruger allerede birketræ som en del af produktionen af op til 60 meter lange vinger. Dog blandes birketræet med kulfiber for at opnå optimal styrke.