Kun et par måneder efter at have indgået en energipolitisk aftale er flere
af partierne bag den klar til at sætte sig ved forhandlingsbordet igen –
helt konkret for at se på rammevilkårene for bølgekraft i Danmark. Det
skriver Børsen.
Anledningen er, at det svenske energiselskab, Vattenfall, har meldt ud, at
det vil satse på bølgekraft og ser et stort potentiale i den jyske
vestkyst. I 2006 valgte det danske bølgekraftselskabet Wave Dragon at
placere verdens første fuldskalaanlæg ved Wales frem for ved Danmark fordi
afregningsprisen er langt bedre i Storbritannien. Derfor er flere
energipolitikere nu klar til at se på afregningspriserne for vindmøllestrøm
så Danmark ikke mister flere projekter.
SF, Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne er således klar til at
forbedre den nuværende afregning markant og mens de konservative og Dansk
Folkeparti afviser at genforhandle den energipolitiske aftale, så er
Venstre klar til at snakke om sagen.
- Det er vi parat til at kigge på. Potentialet omkring bølgekraft er meget
stort, så vi skal sikre de rette rammevilkår for at tiltrække Vattenfalls
demonstrationsprojekter. Det er netop udviklingsprojekter som dem,
Vattenfall her melder ud, der kommer nye erhvervseventyr ud af. Derfor vil
Venstre gøre meget for at sikre de rette rammevilkår på det her område,
siger partiets energipolitiske ordfører, Lars Chr. Lilleholt, til Børsen.
Socialdemokraterne og De Radikale erkender, at de for nylig har været med i
en energiaftale, der nedprioriterer den selvsamme teknologi, som de nu vil
støtte. De forsvarer beslutningen med, at det er en væsentlig forandret
forudsætning, at et herboende energiselskab i mellemtiden har meldt ud, at
det er klar til at satse markant på teknologien. Den konservative ordfører,
Per Ørum Jørgensen, kalder det derimod ”useriøst” at skifte kurs så kort
tid efter at aftalen er indgået.
I Danmark er afregningsprisen på bølgekraft fastsat til 60 øre per
kilowatttime, hvilket ifølge Børsens oplysninger er langt mindre end i
andre europæiske lande. I Storbritannien og Portugal har politikerne
garanteret en afregningspris, der er henholdsvis dobbelt og tre gange så
stor som den danske.