Olieprisen i New York nåede i går op på over 110 dollar per tønde for
første gang. Den rekordhøje pris kommer efter stigende priser hen over en
lang periode på grund af bekymring for en stadig større efterspørgsel,
skriver Ritzau/AF.
Rekorden blev sat, da New Yorks vigtigste kontrakt for oliefutures for
råolie til levering i april steg til 110,20 dollar per tønde.
Iagttagere mener, at den trængte dollar er en stærkt medvirkende årsag til
de stigende oliepriser, da priserne på råolie sættes i dollar og dermed er
blevet billigere for lande med en stærkere valuta. Amerikanske forbrugere
slås allerede med rekordhøje benzinpriser, skriver ritzau/AF.