Det har længe været et ønske for fjernvarmesektoren i almindelighed og de kommunale fjernvarmeselskaber i særdeleshed, at disse selskaber fik lovgivningsmæssig mulighed for at gå i gang med fjernkøling. Det blev så virkelighed med en ny lov, der trådte i kraft 1. juli og som rent juridisk åbner for muligheden.
I praksis kan det dog vise sig, at loven samtidig bremser de kommunale selskaber i at komme i gang og den problematik sætter Børsen i dag fokus på. Det er nemlig sådan, at kommunerne for det første skal skille eventuelle fjernkølingsaktiviteter ud i selvstændige selskaber og dertil kommer, at kommunerne ikke må skyde penge ind i projekterne og ej heller stille lånegaranti. Pengene skal med andre ord komme fra eksterne investorer med risikovillig kapital og det kan blive vanskeligt. Det vurderer Dansk Fjernvarmes direktør, Jørgen G. Jørgensen, i Børsen.
- Vi vurderer, at fjernkøling kun vil blive etableret meget få steder, for i virkelighedens verden bliver der sjældent investeret store beløb i infrastruktur, hvis ikke det er offentligt ejede selskaber, der gør det, siger han.
Fjernvarme Fyns administrerende direktør, Per Rimmen, oplever også den nye lov som en mulig barriere.
- Lovgiverne har nok ment, at man ikke skal indgå nogen risiko i forhold til varmeforbrugernes penge. Men ud fra et virksomhedsmæssigt synspunkt så mener vi, at loven er en bremseklods, vurderer han over for Børsen.
Venstres energipolitiske ordfører, Lars Chr. Lilleholt, fastslår, at loven ganske rigtigt er skruet sammen som den er, for at beskytte varmeforbrugernes penge. Han erklærer sig dog parat til at se på loven igen, hvis det i praksis viser sig, at det ikke lykkes for de kommunale varmeselskaber at finde eksterne samarbejdspartnere. Samme melding kommer fra Socialdemokraterne, der ydermere foreslår, at fjernkøling ligestilles med fjernvarme så kommunerne kan investere i disse projekter uden at gå på kompromis med investeringer i børnehaver, plejehjem osv.