Dansk Fjernvarme

Lossepladser bør bruges til varme – og ikke til klimabomber

23. september 2008 | 2008

Lossepladser bør bruges til varme – og ikke til klimabomber

50 af landets affaldseksperter peger på en tikkende klima-bombe. Landets 50 lossepladser udleder årligt enorme mængder metangas. Det siver stille og roligt op af jorden og forstærker den globale opvarmning, skriver Information.

I stedet bør affaldet bruges til at erstatte olie og gas og andre fossile brændstoffer i energiproduktion. Det betyder, at der er en potentiel mulighed for en kæmpe CO2-besparelse. Mindst 1,5 millioner ton, vurderer eksperterne.

De 50 affaldseksperter peger på, at nedlukningen af lossepladserne bør ske inden seks år.

Det vurderes, at der vil være omkring en halv million tons affald årligt, som er egnet til energiudnyttelse. Vel at mærke udover det, der allerede bliver brugt på eksisterende affaldsforbrændingsanlæg.