Klimaet skal være grundlaget for en succesfuld kickstart af dansk økonomi. Det anbefaler topøkonomer politikerne, skriver Børsen Klima.
Skal der laves finanspolitiske indgreb, så anbefaler økonomerne med tidligere overvismand Torben Andersen i spidsen at sætte skub i offentlige investeringer i klima- og energitiltag.
Energirenovering og udbygning af grøn energi kan både sikre Danmarks klimamål, løfte beskæftigelsen og ikke mindst sikre danske virksomheder en god placering på det globale marked for energiteknologi.