Mens der i de energipolitiske forhandlinger diskuterer nye mål for
energibesparelser, viser en ny undersøgelse fra Energistyrelsen, at det
kniber med at få opfyldt de gældende energisparekrav. Det skriver Dagbladet
Information i sin weekend udgave.
Undersøgelsen viser, at energiselskaberne fra 1. januar 2006 til 30. juni
2007 samlet set har realiseret godt 80 procent af de krævede besparelser.
Olie- og gasselskaberne har sparet mere end de skulle, men elselskaberne
har nået 79 procent og fjernvarmeselskaberne kun halvdelen af de krævede
besparelser.
Energirådgivningskoordinator Mette Hensen fra Dansk Fjernvarme siger til
avisen, at resultatet hænger sammen med, at fjernvarmeselskaberne blev
pålagt besparelser for hele 2006, selvom de først fik tilsendt kravet i
december. Desuden har nogle selskaber foretaget besparelser, som endnu ikke
er indberettet
Men ifølge professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, Henrik
Lund, er det virkelige problem med energibesparelserne, at de skal
foretages ude hos forbrugerne og derfor muligvis slet ikke har den ønskede
effekt på forbruget af fossile brændsler.
- Den overordnede ambition for politikerne er at spare på
bruttoenergiforbruget, dvs. på mængden af brændsel, der går til at lave el
og varme. Det er fornuftigt, fordi det handler om at gøre os mindre
afhængige af de fossile brændsler og om at mindske CO2-udledningerne. Men
når dette mål oversættes til konkrete forpligtelser for energiselskaberne,
så defineres sparekravene pludselig ud fra det såkaldte slutforbrug, dvs.
forbruget af el og varme ude hos brugerne: Husholdninger, virksomheder og
offentlig sektor, siger Henrik Lund til Information.
Det betyder ifølge Henrik Lund at der ikke skelnes mellem en besparelse på
en kWh el og en kWh varme, selv om der typisk bruges 2,5 gange så meget
brændsel og udledes 2,5 gange så meget CO2, når der produceres en kWh el på
et kraftværk, sammenlignet med produktionen af en kWh varme.
- Selskaberne kan altså overholde deres spareforpligtelse, uden at
samfundet og miljøet får den gevinst, der kunne opnås, og som der er brug
for. Det er problematisk, siger Henrik Lund til Information.