Dansk Fjernvarme

Foredrag om solvarmeanlæg, fremtidens fjernvarme og fjernkøling

15. august 2008 | 2008

Foredrag om solvarmeanlæg, fremtidens fjernvarme og fjernkøling

Solvarmeanlæg, fremtidens fjernvarme og fjernkøling er blandt emnerne, når IDA på tirsdag den 19. august inviterer til en eftermiddag med foredrag om aktuelle energipolitiske emner.

Arrangementet finder sted tirsdag den 19. august kl. 15.00 til 19.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33 i København.


Blandt indlægsholderne er Mette Hansen fra Dansk Fjernvarme, der taler om fremtidens fjernvarmeforsyning fra eksisterende anlæg, suppleret med solvarme fra store solvarmeanlæg og bygningsintegrerede solvarmeanlæg. Hun kommer også ind på store varmepumper og elpatroner til anvendelse af vindenergi, lavtemperatur fjernvarmevand til nulenergihuse.


Desuden vil der være indlæg fra Energistyrelsen om store solvarmeanlæg og overordnet strategi. ARCON holder et indlæg om konstruktions- og produktionsprincipper for solpaneler, specifikt for store anlæg i fjernvarmesektoren og integrerede anlæg i byggekomplekser. Fra RAMBØLL er der et indlæg om, hvor store solvarmeanlæg kan blive og er 100 % solvarme er muligt? Endvidere vil der blive talt om driftserfaringer og driftsøkonomi.


Prisen for deltagelse er 150 kr., pensionister og studerende 50 kr.

Tilmelding på www.ida.dk eller tlf.: 33 18 46 46.