Statens Byggeforskningsinstitut har sat gang i et projekt, hvis mål er at skabe en internetside, hvor boligejere kan beregne fordelen ved energiforbedringer af deres boliger. Projektets hjørnestene er en 3D-modelgenerator og en energiberegner, skriver Ingeniøren.
Ideen er, at boligejeren skal kunne få beregnet, hvor mange penge og hvor meget CO2, vedkommende kan spare, hvis man investerer i energioptimering.
Statens Byggeforskningsinstitut arbejder ud fra en energistatistisk opgørelse, som peger på, der ligger besparelsesmuligheder for syv milliarder kroner i de danske boliger.