Der skal mere end den energipolitiske aftale til hvis Danmark skal nå sit
mål for CO2-reduktion inden år 2020. Det skriver Information.
Avisen baserer sin konklusion på beregninger fra Energistyrelsen, hvor man
har regnet på CO2-effekten af de bestemmelser i den energipolitiske aftale
der vedrører energibesparelser og vedvarende energi for sektorer uden for
EU's kvotesystem - transport, landbrug og individuel opvarmning.
Styrelsen er nået frem til, at aftalen kan sikre en reduktion på 3,3
millioner tons CO2 i år 2020 hvilket skal ses i forhold til
reduktionskravet på 7,2 millioner tons.
Energistyrelsen pointerer, at beregningerne er behæftet med stor
usikkerhed, især fordi den energipolitiske aftale blot fastlægger
strategien frem til år 2011 mens CO2-kravet tager udgangspunkt i år 2020.
Styrelsen har derfor været nødt til at forudsætte i beregningerne, at
Danmark i tiden fra 2011 til 2020 rent faktisk når målsætningen om
energibesparelser og målsætningen om udbygningen af vedvarende energi.
Venstres klima- og energipolitiske ordfører, Lars Christian Lilleholt,
kalder resultatet "tilfredsstillende".
- Vi gør med energiaftalen en massiv indsats og vi når dermed et stykke af
vejen, siger han.
Lars Christian Lilleholt erkender dog, at opgaven ikke er løst med
energiaftalen alene og at Danmark er nødt til at finde andre kanaler til at
nå den samlede forpligtelse. Det kan blandt andet dreje sig om køb af
CO2-kreditter i U-lande.
SF's klima- og energiordfører, Anne Grete Holmsgaard mener derimod, at
Energistyrelsens beregninger synliggør, at energiaftalens ambitionsniveau
er utilstrækkeligt.
- Den politiske vilje hos regeringen til at sikre, at vi lever op til
EU's CO2-krav har ikke været stor nok. Det er for eksempel et kæmpe
problem, at transportsektoren reelt ikke kom med i aftalen. Og de
virkemidler der skal få energiforbruget ned er ikke konkrete nok. Vi har
hamret på for at få disse ting med, men regeringens dør var på disse
punkter lukket, siger hun til Information.