Danskerne vil gerne bygge energirigtigt og energirenovere deres huse. Men det kniber med at finde håndværkere, der kan udføre arbejdet. Håndværkerne er ganske enkelt ikke klædt tilstrækkeligt på, skriver Jydske Vestkysten.
Konklusionen kommer på baggrund af en undersøgelse, som Mega har lavet for DI Byggematerialer og Foreningen af Rådgivende Ingeniører.
Næsten syv ud af ti har fået rådgivning om energirigtighed i forbindelse med byggeri, men kun fire ud af ti kunne få relevant rådgivning af de håndværkere, de rådførte sig med.
Over 60 procent fandt faktisk frem til de energirigtige løsninger og materialer ved egen research frem for ved håndværkernes hjælp.