Dansk Fjernvarme

Dansk teknologi kan gøre Rusland grønnere

20. november 2008 | 2008

Dansk teknologi kan gøre Rusland grønnere

Made in Denmark skal gøre Rusland grønnere. Danske virksomheder går sammen og gør fælles front på det spirende russiske marked for grøn energi. Det skriver Berlingske Tidende.


DBDH, den danske fjernvarmebranches internationale organisation, har således samlet termostater, målere, pumper og rør i samlet trop og fået hul igennem. I første omgang i Isjevsk, der er hjemby for det nok så velkendte Kalasjnikov-gevær.


Rusland har i adskillige år haft fjernvarme. Men altid et meget ineffektivt system. Således forventer de danske producenter at kunne spare russerne i det fælles projekt for op mod 50 procent af energiforbruget.