Dansk Fjernvarme

Dansk firma rådgiver Sydkorea om gigant solfangeranlæg

15. september 2008 | 2008

Dansk firma rådgiver Sydkorea om gigant solfangeranlæg

Et solfangeranlæg på mellem 200.000 og 500.000 kvadratmeter, hvilket svarer til en størrelse på 30 til 70 fodboldbaner. Det er opgaven, som Rambøll skal være rådgiver på i Sydkorea.

Solfangeranlægget skal bygges i den solrige provins Chungcheong, hvor det skal give primært køling, men også varme til 100 drivhuse, skriver Berlingske Business.

De 100 drivhuse har i øvrigt er areal på omkring en million kvadratmeter.

Solfangeranlægget bliver, uanset om det bliver 200.000 eller 500.000 kvadratmeter stort, så afgjort verdens største. I dag er verdens største solfangeranlæg at finde i Marstal. Det dækker et areal på 18.000 kvadratmeter og giver varme til fjernvarme-kunderne i området.