Dansk Fjernvarme

Dansk energiplan venter på udspil fra EU

15. januar 2008 | 2008

Dansk energiplan venter på udspil fra EU

Forhandlingerne om Danmarks kommende energipolitik er i fuld gang, men der kan ikke ventes et resultat før tidligst ved udgangen af januar måned. Det skriver Børsen i dag.

 

Klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) og partiernes energiordførere har nemlig besluttet at afvente et udspil fra EU-Kommissionen, der er ventet den 23. januar.

 

Kommissionens udspil er meget vigtigt og imødeses med stor spænding over hele Europa fordi det rummer forslag til, hvordan man inden for EU kan fordele byrden, når det gælder om at leve op til EU's målsætninger på energiområdet. Det handler altså eksempelvis om, hvor meget de enkelte lande skal bidrage med, når EU skal have 20 procent vedvarende energi i år 2020.