Dansk Fjernvarme

Berlingske Tidende lancerer klimaunivers på nettet

30. april 2008 | 2008

Berlingske Tidende lancerer klimaunivers på nettet

Berlingske Tidende åbner i dag en helt ny og omfattende sektion på avisens hjemmeside, dedikeret til klimaspørgsmålet. Projektet lancere på forsiden af dagens avis.

 

- Klimadebatten er for længst rykket fra det marginale, politiske, samfundsmæssige og mediemæssige interessefelt og lige ind i centrum af, hvad enhver politiker, enhver erhvervsleder, ethvert medie og enhver borger interesserer sig for, lyder det i introduktionen fra chefredaktør, Lisbeth Knudsen

 

www.berlingske.dk/klima findes fremover alle avisens artikler om emnet. Et ekspertpanel vil ugentligt besvare spørgsmål fra læserne, som også kan teste deres viden om i en quiz. Desuden vil Connie Hedegaard bidrage med en blog, en klima-kalender opsummerer begivenhederne frem mod topmødet i 2009 og et nyt klima-leksikon, kontrolleret af brugerne efter "wikipedia-modellen", skal holde styr på fakta inden for klima, energi og miljø.

 

Chefredaktør Lisbeth Knudsen fortæller i øvrigt, at avisen har set på sit eget energiforbrug i forbindelse med den aktuelle renovering af lokalerne i Pilestræde. I den forbindelse fremhæver hun særligt, at det er planen at etablere miljøvenlig fjernkøling i bygningen i samarbejde med Københavns Energi.