Dansk Fjernvarme

Rekordpris på el i Vestdanmark

17. december 2007 | 2007

Rekordpris på el i Vestdanmark

Elprisen i Vestdanmark var på en enkelt dag i november hele 1.700 procent højere end det normale prisniveau. Det skriver Jyllands-Posten i dag.

 

Den 15. november nåede prisen således hele 7 kroner for en kilowatttime hvilket skal ses i forhold til den gennemsnitlige pris i november som var 42 øre per kWh. Det ekstremt høje prisniveau den pågældende dag skyldes et uheldigt sammenfald af en række faktorer. Manglende vind, propper i forsyningen fra Norge og Sverige, lukkede kraftværker og en strejke i Frankrig sendte prisen på Nordpool i vejret.

 

November bød dog ikke kun på en ekstremt høj elpris i Vestdanmark - det modsatte var således tilfældet blot 10 dage efter prisrekorden. Den 25. november betød kraftig vind kombineret med et lavt elforbrug at strømmen nogle timer handler til nul kroner.