Fjernkøling kan være relevant i større byer og erhvervsparker, afhængigt af
lokale forhold. Det fremgår af en ny rapport om potentialet for fjernkøling
i Danmark og den gældende regulering af fjernkølingsaktiviteter, som
Energistyrelsen har offentliggjort. Transport- og energiministeren har
netop sendt rapporten til orientering i Folketingets Energipolitiske
Udvalg.
Arbejdet med afdækningen af potentialet for fjernkøling er bl.a. baseret på
en spørgeskemaundersøgelse udarbejdet i samarbejde med Dansk Fjernvarme,
ligesom der har indgået bidrag fra et antal fjernvarmeværker, der har lavet
forstudier til fjernkølingsprojekter i deres lokalområde.
Læs rapporten her.