Dansk Fjernvarme

Nye cirkulationspumper har sparet el for 631 millioner kroner

21. maj 2007 | 2007

Nye cirkulationspumper har sparet el for 631 millioner kroner

I løbet af tre år har danskerne sparet el for i alt 631 millioner kroner ved at skifte til nye, energibesparende cirkulationspumper. Og besparelsen er vel og mærke opgjort efter at der er taget højde for omkostningerne til udskiftningen og de nye pumper. Det viser en evalueringsrapport fra Elsparefonden, som Berlingske Tidende i dag omtaler.

 

Elsparefonden kalder på den baggrund sin kampagne for at udbrede kendskabet til elbesparende cirkulationspumper for en succes. Elsparefonden påpeger, at pumpeproducenterne har arbejde intensivt for at producere nye elbesparende pumper og gøre dem til standard på markedet.

 

Ifølge Berlingske Tidende er Elsparefondens nye mål, at de såkaldte A-pumper skal være standard i alle danske huse efterhånden som deres pumper skal udskiftes.