Dansk Fjernvarme

Ny rapport: CO2-kvoter fører til flere kulværker

18. juni 2007 | 2007

Ny rapport: CO2-kvoter fører til flere kulværker

EU's kvoteordning indebærer massiv investeringsstøtte til nye kraftværker fyret med fossilt brændsel. Det fører til øgede CO2-udledninger, viser ny rapport. Connie Hedegaard vil bruge rapporten til at lave EU-reglerne om, skriver Information.

 

Stik mod den oprindelige idé stimulerer EU's CO2-kvoteordning opførelsen af nye kulfyrede kraftværker på bekostning af vindmøller og anden vedvarende energi. Et eksempel er DONG Energys planlagte byggeri af et stort kulkraftværk på 1.600 mega-watt i Greifswald ved den tyske Østersø-kyst. Via gratis CO2-kvoter giver Tyskland støtte svarende til mindst 60 pct. af kapitalomkostningerne til opfyrelse af nye kulfyrede værker. Også Danmark giver tilskud i form af gratis kvoter, hvis nogen vil etablere nye værker fyret med fossilt brændsel.

 

Det er en rapport udarbejdet for Miljøstyrelsen, der afslører, hvordan EU-kvoteordningen på dette punkt saboterer sin egen målsætning om at nedbringe CO2-udledningerne.