Dansk Fjernvarme

Ny rapport: EU’s frie el-marked er et flop

19. januar 2007 | 2007

Ny rapport: EU’s frie el-marked er et flop

I stedet for lavere el-priser har forbrugerne fået prisstigninger. I stedet for en styrket forsyningssikkerhed og bedre planlægning har EU fået kortsigtede kommercielle investeringer. I stedet for at miljøet er kommet i centrum har EU fået et system, der har favoriseret atomkraft og fossile brændsler.

 

Sådan lyder konklusionerne i en ny rapport fra to danske energiprofessorer, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, Frede Hvelplund, og professor emeritus ved DTU, Niels I. Meyer, der på vegne af tænketanke NyAgenda har analyseret en halv snes år med et liberaliseret europæisk energimarked. Det skriver Information.

 

- Vores hovedkonklusion er, at løfterne til forbrugerne om prisfald på elektricitet ikke er blevet indfriet, og at det kommercielle marked er uegnet til at styre udviklingen på energiområdet, siger Niels I. Meyer.

 

EU’s konkurrencekommissær, Neelie Kroes, erklærer sig enig et stykke hen ad vejen.

 

- Det er en skuffende konklusion, at vi mere end et årti efter lanceringen af liberaliseringsinitiativet stadig er langt fra at have et fælles, konkurrencedygtigt og velfungerende europæisk energimarked, konstaterer kommissæren.

 

Fusioner og opkøb

En af hovedårsagerne til, at missionen ikke er lykkes er ifølge de to professorer, at EU har antaget at energimarkedet ville opføre sig som ”lærebogsdefinitionen på et frit marked” med mange uafhængige udbydere, fri information om priser og omkostninger og at alle omkostninger indregnes i markedsprisen. Ifølge rapporten har det langt fra fungeret sådan i den virkelige verden.

 

- I forbindelse med liberaliseringen blev der åbnet for en bølge af opkøb og fusioner af elselskaber nationalt og på tværs af landegrænserne i EU, skiver Meyer og Hvelpsund i rapporten og Information henviser til det faktum, at de fem største selskaber kontrollere 60 procent af produktionskapaciteten i EU.

 

Både EU-Kommissæren og de danske professorer peger desuden på det problem, at blandt andet det dominerende tyske og franske selskaber foruden produktionskapaciteten stadig ejer transmissionsnettet, selvom liberaliseringsdirektivet lagde op til en adskillelse.