Dong Energy har misbrugt sin dominerende stilling på energimarkedet til at
opkræve for høje elpriser hos elkunderne i Vestdanmark i 2005 og 2006. Det
konkluderer Konkurrencestyrelsen ifølge dagbladet Børsens oplysninger efter
en grundig kulegravning af klager fra flere Dong-kunder. I næste uge
behandler Konkurrencerådet styrelsens indstilling i den såkaldte Elsam
III-sag, skriver Børsen i dag.
I forvejen har både styrelsen, rådet og Konkurrenceankenævnet fundet Dong
Energy skyldig i markedsmisbrug for et trecifret millionbeløb 2003 og 2004
vest for Storebælt. Hertil kommer, at myndighederne i øjeblikket gransker
koncernens adfærd på elmarkedet I Østdanmark i perioden 2003-2006.
Dong nægter sig skyldig i det påståede markedsmisbrug, som har fået over
1.000 store elkunder til at bakke op om et kommende sagsanlæg med samlede
erstatningskrav på over 1 mia. kr.
I Vestdanmark er Dongs misbrug ifølge kunderne sket via det opkøbte
kraftsværksselskab Elsem, mens det i Østdanmark skal være sket gennem det
ligeledes opkøbte Energi E2.