Et overvældende flertal af danskerne vedkender sig et personligt ansvar for
klimaforandringerne og de føler en pligt til at bidrage til kampen mod den
globale opvarmning. Sådan lyder nogle af konklusioner på forsiden af
Berlingske Tidende efter at avisen har fået Gallup til at undersøge
danskernes holdning til klimaspøgsmålet.
80 procent af de adspurgte mener således, at hver enkelt dansker har et
ansvar for udviklingen i den globale opvarmning. Hele 86 procent af
befolkningen mener tilmed, at der påhviler os alle et personligt ansvar for
at bidrage til klimaforbedringer ved at spare på energien. Kun ni procent
mener ikke, at den enkelte dansker er forpligtiget mens fem procent svarer
”ved ikke”.
Berlingske Tidendes undersøgelse viser også, at danskerne i et vist omfang
er parate til at betale for at hjælpe udviklingen i den rigtige retning. 58
procent af de adspurgte er parate til at betale mere for deres strøm, hvis
det hjælper. Blandt de, der på den måde er parate til at betale ekstra,
melder cirka 61 procent, at de gerne vil betale mellem fem og ti procent
ekstra, 7 procent vil slippe 20 procent mere mens endnu 7 procent er klar
til at betale mere end 30 procent ekstra.
Gallup har også analyseret besvarelserne i forhold til de adspurgtes
partifarve og Berlingske Tidende konstaterer i den sammenhæng, at miljøet
ikke længere er en mærkesag, der er kun forbeholdt den politiske
venstrefløj. Udsvingene i forhold til partifarve er mindre end tidligere,
men det er dog stadig vælgere fra Enhedslisten og SF, der er mest
engagerede. Her mener 99 procent, at den enkelte har pligt til at spare på
energien – en holdning, de deler med henholdsvis 80 og 81 procent af
Venstres og Dansk Folkepartis vælgere.
Bevidsthedsskred
Lektor i statskundskab ved Københavns Universitet, Lars Bille, vurderer
over for avisen, at tallene er så tydelige, at man i praksis kan tale om
dansk enighed om alvoren af klimaændringerne.
- Tidligere var der en vis uenighed om, hvordan miljøsagen skulle vægtes i
forhold til den økonomiske vækst. I dag går det økonomisk set godt. Vi har
ikke arbejdsløshed, inflation eller udlandsgæld at slås med og samtidig er
der kommet meget dokumentation for klimaspørgsmålet. Og endelig er det et
område, hvor den enkelte kan handle, konstaterer Lars Bille.
Adjunkt Mark Østen fra Institut for Journalistik på Roskilde Universitet
hæfter sig ved, at ekstreme vejrbegivenheder som orkanen Katrina og det
voldsomme hede i Mellemeuropa i 2003 har været med til at forandre
klimaspørgsmålet fra en abstrakt til en konkret sag i folks bevidsthed.
Generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, Kim Carstensen, mener, at
undersøgelsen påviser et bevidsthedsskred i den danske befolkning.
- Danskerne har med al tydelighed vist, at de står bag klimakampen. Det
lægger politikerne under pres. De er nødt til at følge op med en plan, der
er mere konkret og bindende end det udspil, regeringen for nylig har lagt
frem, mener han.