Debatten om anvendelse af biobenzin og biodiesel har bølget frem og tilbage
det seneste år, og uenigheden om fordele om ulemper er til at få øje på.
Overblik over den faktuelle viden kniber det mere med. Derfor skal et
fire-årigt forskningsprojekt nu forsøge at skabe klarhed over teknologiens
fordele, ulemper og potentiale. Det skriver Ingeniøren i dag.
Forskningsprojektet til 21 mio. kr. er gået i gang, og deltagerne skal se
på såvel livscyklusvurderinger som markedsanalyser i vurderingen af
fremtidens forskellige bæredygtige energisystemer, hvor transportsektoren
har høj prioritet.
Deltagerne i projektet er forskere fra DTU (Risø), SDU, KU, AKF, CBS og
Dong Energy – men tæller samtidig nogle af de mest markante personer i
debatten for og imod anvendelsen af afgrøder til biobrændstof, skriver
Ingeniøren.