Dansk Fjernvarme

Fjernvarme er overset i klimadebatten

11. maj 2007 | 2007

Fjernvarme er overset i klimadebatten

Selvom fjernvarme er en kendt og enkel teknologi for størstedelen af Danmarks husstande, så er fjernvarme desværre en overset løsning i debatten om CO2- og klimaproblemer.

 

Det er baggrunden for, at Energitjenesten Midt- og Østjylland afholder et fjernvarmeseminar i Århus 24. maj 2007.


Fjernvarmeseminaret samler en række af de parter, der er langt fremme i udviklingen af energiformer. Seminarets mål er ved hjælp af vidensdeling og debat at synliggøre de kombinationsmuligheder, der er med fjernvarme. Her vil der være fokus på både nybyggeri og eksisterende boliger.

 

Blandt inlægsholderne er Kim Behnke, Energinet.dk, der taler om øget brug af vedvarende energi i forbindelse med fjernvarme og Viktor Jensen, DFP, der holder et indlæg med fokus på, om lovgivningen er på plads til at bruge de nye teknologier.

 

Tilmelding til seminaret kan ske til jsk@energitjenesten.dk.

 

Se programmet for seminaret her.