Dansk Fjernvarme

Energisektor overhaler værfter

8. juni 2007 | 2007

Energisektor overhaler værfter

Den danske energisektor vil om 10 år beskæftige mellem 30.000 og 35.000 medlemmer af Dansk Metal.

 

Det er dobbelt så mange metalarbejdere som der var ansat i værftsindustrien, da den var på sit højeste for 30 år siden, skriver Dansk Metals blad "Metal".

 

Da værfterne byggede skibe for fuld skrue var der 25.000 direkte ansatte og i alt 55.000, hvis man regner underleverandørerne med. Omkring en tredjedel af dem var medlemmer af Metal.

 

De ansatte i energisektoren er primært beskæftiget på kraftværker og i vindmølleindustrien, skriver netavisen epn.dk.