Danske familier kan spare tusindvis af kroner på elregningen i stedet for -
som regeringen kalkulerer med - at betale 500 kr. eller mere i nye
energiafgifter, skriver Politiken.
Det viser den nye hurtigberegner fra Elsparefonden som også viser, at
danskerne i alt kan spare 3,6 mia. kr., hvis alle følger sparerådene.
Beregneren fortæller på en overskuelig måde, hvordan det er muligt at spare
på hvert af hjemmets energislugende apparater og dermed komme de nye
energiafgifter i forkøbet.
- Det er meget let og tager under et minut at finde ud af, hvor mange
kroner du som forbruger kan spare, siger Christian Lüders, projektleder i
Elsparefonden.
Vælger man at skifte familiens ældre køleskab ud med A eller AA-mærket
køleskab, skæpper det alene 350 kr. i sparekassen om året, så længe
køleskabet lever. Udskiftes familiens ældre computer med en bærbar
spares 450 kroner mere. De store beløb opnås ved at hænge
vasketøjet til tørre udendørs frem for at proppe det i tørretumbleren.
Hænges den ugentlige vask på tørresnoren, er der225 kroner at
spare om året, skriver Politiken.